Gå til hovedindhold

Kom med til gratis senior sommerfest

Guldborgsund Kommune inviterer dig til et brag af en fest med Sydhavsdrengene og Kandis.

Indhold

    UDSOLGT

    Tusind tak for den store interesse for vores senior sommerfest. Alle billetter er nu afsat.

    Har du allerede en billet og spørgsmål om program, transport, parkering eller forhold på festpladsen, kan du finde alle praktiske informationer her på siden.

    Skulle du blive forhindret i at deltage, kan du melde afbud ved at sende en mail til Louise Hentzel på louhe@guldborgsund.dk  

    Vi glæder os til at se dig!

    Spørgsmål og svar

    Herunder finder du svar på de fleste spørgsmål.

    Der er desværre ikke mulighed for specialkost. Hvis du har særlige behov, er du velkommen til selv at medbringe mad, der passer til dig.

    Hvis du har brug for at have en ledsager med (med gyldigt Dansk Handicap Ledsagekort), skal ledsageren bestille en billet på vanlig vis som almindelig deltager.

    Hvis billetterne er udsolgt, og din ledsager ikke har nået at bestille, kan du kontakte os på louhe@guldborgsund.dk, så hjælper vi jer videre.

    Hvis du selv kører til festen, kan du parkere ved Cementen (parkeringspladsen ved Nykøbing F. Hallerne), som ligger i gåafstand fra festpladsen.

    Der er et begrænset antal handicapparkeringspladser tæt på indgangen til festpladsen.

    For at undgå kø og sikre en god ankomst for alle, kan det være en god idé at komme i god tid. Det giver plads til, at alle kan blive registreret roligt, og at trafikken kan glide bedst muligt.

    Vi tilbyder gratis bustransport til og fra festen fra seks byer: Gedser, Nørre Alslev, Sakskøbing, Stubbekøbing, Nysted og Guldborg. Der er ét opsamlingssted i hver by.

    Da der er et begrænset antal pladser i busserne, er tilbuddet særligt til dig, der ikke har andre muligheder for at komme til Nykøbing – for eksempel hvis du ikke kan køre selv, ikke kan benytte offentlig transport eller ikke har nogen at køre sammen med.

    Bemærk om kørestole
    Det er desværre ikke muligt at medtage kørestolsbrugere i busserne på grund af de fysiske rammer i de vogne, der kører på dagen. Hvis du har brug for transport, kan Flextur være et godt alternativ. 
    Klik her for at læse mere og bestil her (nyt vindue).

    Hvis du har brug for transport, kan du tilvælge det, når du bestiller din billet.

    Vær opmærksom på, at der er begrænsede pladser i busserne. 

    Opsamlingssteder:

    Stoppestedet: Jernbanegade 24, 4880 Nysted - afgang kl. 10 - forventet hjemkomst kl. 15.55

    Saxenhus: Juniorsgade 35, 4990 Sakskøbing - afgang kl. 10 - forventet hjemkomst kl. 16

    Rådhuset: Torvet 1, 4850 Stubbekøbing - afgang kl. 10 - forventet hjemkomst kl. 16

    GULDborgen: Guldborgvej 228, 4862 Guldborg - afgang kl. 10 - forventet hjemkomst kl. 15.55

    Medborgerhuset: Skråvej 2, 4874 Gedser - afgang kl. 10 - forventet hjemkomst kl. 16

    Hallen: Skolegade 3, 4840 Nørre Alslev - afgang kl. 10 - forventet hjemkomst kl. 15.55

    På opsamlingsstederne vil der være frivillige til at hjælpe dig. 

    Det er Vikingbus, der står for transporten.

    Busserne kører retur fra festpladsen kl. 15.30.

    Terrænet er som på en almindelig udendørs festplads og kan derfor være udfordrende, hvis du er gangbesværet. Der vil være adgang til både almindelige toiletter og et handicaptoilet.

    Alle deltagere får en siddeplads inde i teltet.

    Der vil være frivillige på pladsen hele dagen. Nogle af dem har førstehjælpskursus. De bærer veste med førstehjælpslogo, så du nemt kan finde dem, hvis du har brug for hjælp eller blot ønsker lidt ekstra tryghed.